Kapitel 32: Børge synger VILDT.

Det er en lørdag eftermiddag, så varm at selv fluerne går rundt og leder efter skygge. Jens og jeg sidder og gør klar til kaffe og kage — sådan helt stille og roligt — da Jens pludselig kniber øjnene sammen og siger:“ Hvorfor er der så mange flag ovre ved Børge? Har han vundet i Lotto eller hvad?” Ingvard sidder allerede og gnasker kage. Han kigger over mod huset og siger helt tørt: “Han har fødselsdag. Og… er det ikke på tide, vi laver lidt fis med ham?” Og altså… når en voksen mand siger det med den dér lille djævel i øjet, så ved man godt, at nu bliver det dumt. Vi kigger på hinanden: “JA da naturligvis!”. Så vi ringer. Og vi kan se Børge løfte røret, som om han lige har fået besked om, at han er blevet udtaget til OL i telefonløft. Jeg tager min mest professionelle DR‑radiostemme på: “Goddag Børge. Det er fra Danmarks Radios fødselsdagsprogram. Vi har modtaget et brev om, at De har fødselsdag i dag. Er det korrekt?” Og Børge… han går helt i selvsving. Han danser rundt med telefonen som en mand, der har fået stød. “JA JA! Det er rigtigt! Der er også mange gæster! Det er så dejligt!” Jeg fortsætter: “Nu er det sådan, at De kan vinde gavekort, hvis De synger en fødselsdagssang direkte i radioen.” “Det kan jeg SAGTENS!” råber han. Og så går han i gang. Og altså… det er ikke sang. Det er ikke engang tæt på. Det lyder som en gris, der bliver vred over at blive vækket for tidligt. Gæsterne derovre begynder at holde sig for ørerne, som om de er til koncert med en motorsav. Da han endelig er færdig, siger jeg: “Det lød rigtig smukt… men jeg fik ikke trykket på optag. Så De må synge igen. Og gerne MEGET højere. Jo højere, jo større gevinst.” Og så skriger han. Ikke bare højt. Han skriger som om nogen har sat ild til hans sokker. Vi kan høre det helt over til os. Vinduerne vibrerer. Fuglene forlader området. En hund begynder at tude i nabobyen. Da han er færdig, ligger vi flade af grin. Jeg får fremstammet: “Tillykke, du har vundet!” Og så klask — røret på.