Denne narrestreg… ja, den strider nok en smule imod mit princip om, at det ikke må gå ud over uskyldige. Altså… sådan da. Det er jo ikke fordi vi slog nogen ihjel. Vi gav dem bare en lille… oplevelse.

Jesper og mig var kørt i Bilka i Esbjerg. Som sædvanligt gik vi rundt og pillede ved alt muligt, vi overhovedet ikke havde råd til — eller intentioner om at købe. Vi var jo bare som to voksne børn på rov i en legetøjsbutik.

På et tidspunkt står vi og glor på fiskehjul. Vi hænger et af dem tilbage — for vi var jo søde, artige drenge — og pling! Alarmbrikken falder af. Jesper samler den op, vender den om og siger: “Den er jo klistret bagpå!” Og så får han det dér blik. Det dér “nu bliver det dumt”-blik.

🎯Finde et offer

Slemme, slemme Jesper begynder at grine og siger: “Kunne det ikke være sjovt, hvis vi satte den på en eller anden person og så, hvad der skete ved kassen?” Og jeg står der og tænker: “Det er jo genialt. Det er jo kunst.” Så vi går på jagt efter et offer. Det tager cirka 12 sekunder.

Vi spotter en familie: mor, far og et lille barn i vognen. Perfekt. Det er som at finde en Pokémon i højt græs. De kigger ned i køledisken i to sekunder — og SWOOSH! Jesper går forbi og sætter alarmbrikken på vognen som en ninja med klistermærker. Så går vi ud i grillbaren overfor kasserne og sætter os. Nu skal der ske noget.

🚨 Alarmen

Vi sidder med vores menuer og venter. Og så — BAM! Alarmen går amok ved kasse 24.

Vi kan se moren stoppe op og kigge på kassedamen som om hun lige har fået at vide, at hendes dankort er blevet udstedt af en tegneseriefigur. Faren står bagved og laver den dér “jeg forstår ingenting”-dans med øjnene.

Kassedamen siger: “Prøv lige at gå igennem igen.” Moren går igennem. Ingen alarm. Men da hun skubber vognen med barnet igennem, så går hele anlægget i selvsving. Det lyder som om Bilka prøver at lette som et fly.

Folk stopper op. Gloer. Dømmer. Det er så sjovt at kigge på. Kassedamen spørger: “Kan jeres barn have taget noget fra en hylde?” Moren eksploderer: “BESKYLDES VI FOR AT BRUGE VORES BARN TIL AT STJÆLE?!” Kassedamen: “Nej nej da!” (Det sagde hun med den dér stemme, hvor man godt kan høre, at hun faktisk godt kunne tro det.)

Køen er nu så lang, at Bilka sender forstærkning og lukker kassen. Ingen kan forstå, hvorfor alarmen går med en tom vogn og en baby, der ligner en, der bare gerne vil hjem og sove.

🤔 Undren

De tager barnet op og går igennem. Ingen alarm. Forældrene ser ud som om de lige har bestået en eksamen, de ikke vidste, de var til. Kundeservice‑manden trækker vognen igennem. BEEEP! Alarm igen.

Jesper og jeg sidder og er ved at dø. Vi kan ikke trække vejret. Vi ligner to sæler, der har fået lattergas. Assistenten henter sådan en alarm‑scanner, der ligner en tennisketcher. Han kører den hen over vognen og stopper ved vores lille “gave”. Familien pakker deres varer sammen og forlader Bilka med ansigter, der siger: “Det her taler vi aldrig om igen.”

Vi spiser færdig og går også. I højt humør. Meget højere end ofrene.