Kapitel 17: Kæmpe atjuuuuu.

Jesper og jeg, havde været ude og køre en tur i det grønne. Naturligvis lavede vi ikke noget ballade eller sådanne uartige ting. Nej nej da, vi havde skam været en tur på Esbjerg Kunstmuseum og kigge lidt på finkultur. Efter mange timer beskæftiget med det, kørte vi hjem til mig, for at snakke lidt om de ting vi havde iagttaget de sidste timer.

Åbent vindue.

Nu var det Jesper som havde kørt bilen. Bilen var en ”kassebil”. Dvs en varebil uden ruder bagud. Da vi holder ved kantstenen, kigger Jesper i sidespejlet og jeg kan se på hans ansigt at der IGEN er narrestreger på vej. Han siger: ”Nu skal du bare se noget sjovt. Der kommer en cyklist forbi bilen og lidt, og jeg kan mærke at et kæmpe nys er på vej. Hi hi.”

Atjuhhhhhh.

Idet den stakkels dame kører forbi vinduet, SKRIGER Jesper ATJUUUUUUUUUUuuuuu ud ad vinduet. Ohhhhh det var den stakkels dame IKKE forberedt på. Af gode grunde. Thi hi. Hun fik nærmest krampe og slingrede helt vildt. Hun kunne slet ikke styre cyklen og var på vej over i den anden side af vejen. Direkte imod de andre parkerede biler. I sidste sekund lykkedes det hende at stoppe op og hoppe af cyklen. Jeg siger til Jesper: ”Mon ikke hun er sur nu? Hun er i hvert fald rød i hovedet”. Vi bukkede os ned, så hun ikke kunne se os i bilen. Hun var tydeligvis rasende. Vi kunne se hun stod og kiggede efter årsagen til forskrækkelsen. Vi kunne næsten ikke holde til det. Jesper hulkede næsten af grin. Efter et par minutter kravlede hun op på cyklen igen og kørte vider. Jesper råbte efter hende: ”Du kunne godt have sagt prosit.”