Kapitel 18: Måge krig.

Der er kollegaer… Og så er der Peter. Peter var typen, der ikke bare drak kaffe — han førte psykologisk krigsførelse mod mit kaffekrus. Hver dag var en ny episode af “CSI: DFDS – The Missing Mug”. Jeg fandt det i en plasticpose i fryseren. Frosset inde som en fisk, der havde givet op. En anden dag stod det i en urtepotte. Fyldt med jord. Og en blomst. Som om han havde begravet det med fuld ceremoni og salmer. Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort ham. Jeg havde jo altid behandlet ham med kærlighed og respekt. Men da jeg fandt kruset ude på toilettet — på gulvet — med lokumsbørsten i… Der tænkte jeg: “Okay. Nu er vi færdige med at være voksne mennesker.”

⭐ Bageren – hvor hævn lugter af brød

En søndag tænker jeg: “Nu skal det hævnes.” Jeg kører ned til bageren og siger: “Har I noget gammelt brød?” Og bageren siger: “Ja, vi har en hel sæk.” En sort skraldesæk.” Jeg kører ned til DFDS, hvor Peter er på arbejde. Han står og vinker, helt glad, som om jeg kommer med kage. Jeg råber: “Peter! Jeg har en gave til dig!” Og så begynder jeg at tømme hele sækken rundt om hans bil. Da jeg er færdig, løber jeg tilbage til min bil og kører 200 meter væk. Jeg er ikke dum. Jeg ved, hvad der kommer.

⭐ Mågerne – naturens hævnmaskiner

Der går 3 sekunder. Mågerne kommer. Ikke bare et par stykker. Nej nej — en hær. Hundredvis. Som om nogen har råbt: “GRATIS BUFFET, DRENGE!” De lander på Peters bil, på taget, på ruderne… De gnasker, skriger, slås, skider. Peter står indenfor og råber: “GÅ VÆK! GÅ SÅ VÆK!” Som om måger nogensinde har lyttet til nogen. De skider så meget, at bilen til sidst ligner en skulptur lavet af mayonnaise og dårlig samvittighed. Peter fortale at der måtte flere bilvaske til. Ha ha ha