Kapitel 26: Radio sender.

Jeg boede og arbejdede på et tidspunkt på Frelsens Hærs pensionat Lillebælt. Det var et dejligt sted.  Har vist nok lavet flere narrestreger der, men det er en helt anden historie. Jeg havde en underbo. Fru Juul. Ak og ve det var en speciel dame. Hun kom ofte og boede på pensionatet i alle sommermånederne. Hun var en ældre dame som var temmelig besværlig at omgås. Jeg vil nok sige: et brokkehoved. Hun havde den super-irriterende vane, at når vi var færdige med middagen og det var tid til middagslur, så spillede hun altid høj musik på sin radio. Det var meget højt og forstyrrende. Ikke at jeg sov, men jeg spillede på computer og det forstyrrede. Jeg påtalte det flere gange men uden held. Så jeg fik den geniale ide at bygge en radiosender. Som sagt så gjort.

Fru Juuuuuuuuuuul!

Den første dag efter jeg havde samlet byggesættet, sad jeg oppe på mit værelse og ventede på at hun begyndte med hendes forstyrrende og larmende musik. Det skete ganske som normalt. Hun fik lov at støje i et par minutter inden jeg tændte for min sender. Jeg kunne stadig høre musikken brage ud af radioen nedenunder. Jeg sad med en skruetrækker og drejede på frekvensskalaen oppe ved mig. Pludselig gik lyden nedenunder. Jeg havde fundet den samme frekvens som hun lyttede på. Jeg havde tilføjet en mikrofon på byggesættet og det jeg sagde kom ud af fru Juuls radio. Med dyb hæs stemme sagde jeg: ”Fru Juul.” Jeg kunne høre hun stammede og sagde: ”Ja ja hvem taler?”. Jeg forsatte: ”Det er Vorherre. Der taler til dig. Du må ikke spille musik imellem kl. 12 og kl. 15. Det forstyrrer – Husk det nu.”. Thi hi Jeg kunne høre hun sagde ”Ja ja – jeg skal nok lade være”. Fremover var der stille.