Okay… forestil dig en varm sommerdag. Sådan en dag, hvor solen bager, og alle går rundt og sveder. Jens og jeg bliver sendt op i Brugsen for at handle. Det er allerede dér, man burde vide, at noget går galt. To drenge. I en butik. Uden opsyn. Det er som at give to aber nøglerne til et atomkraftværk. Jeg har min nye røde skjorte på. Jeg føler mig smart. Jeg føler mig lækker. Jeg føler mig som en mand, der er klar til at charmere hele verden. Eller i hvert fald kassedamen.

Operation: Forstyr kundernes indkøb

Vi går rundt i Brugsen og laver vores sædvanlige “service”: Når folk kigger væk, lægger vi mærkelige ting i deres kurve. En pakke gær. En tube fodcreme. En liter kærnemælk. En agurk. Alt det, der får folk til at stå ved kassen og tænke: “Hvem filen har lagt det der i min kurv?”          Og vi følger efter dem op til kassen som to undercoveragenter. Vi står og venter på reaktionen. Men 9 ud af 10 betaler bare. Folk er for høflige. De tænker: “Jamen… måske får jeg brug for det en dag.”

Kassedamen – Målet

Da vi skal til at betale, går vi selvfølgelig hen til den kønneste kassedame. Jeg stiller mig foran hende og prøver at få øjenkontakt. Jeg står og smiler som en idiot. Sådan et smil, der siger: “Hej…” Hun kigger ikke på mig. Ikke endnu. Men jeg er tålmodig. Jeg er som en løve, der venter på sit bytte.

Hvad jeg ikke ved er, at Jens har sneget sig om bag mig. Som en ninja. En ond ninja. Pludselig stikker han armene ind under mine og tager fat i skjorten.

Og så… HIVER HAN TIL!

Alle knapperne springer af. Som popcorn i en gryde. De flyver gennem luften og lander på kassedamen. Hun lukker øjnene, som om hun står i en snestorm af plastik. Da hun åbner dem igen… står jeg der. I bar overkrop. Med skjorten hængende som et flag bag mig, mens Jens holder fast i den og griner som en psykopat. Jeg prøver at dække mig til. Men Jens holder skjorten strakt ud, som om han er ved at tørre den. Kassedamen kigger på mig. Ikke med kærlighed. Ikke med flirt. Men med det blik, man giver en mand, der lige har smidt tøjet i Brugsen.

Jeg får øjenkontakt. Og jeg kan se i hendes øjne: “Du er færdig.”

Flugt fra gerningsstedet

Jeg samler mine varer. Jeg samler min værdighed (det tager længere tid). Og så løber vi ud af Brugsen som to kriminelle på flugt. Da vi kommer hjem, siger vi til Jens’ mor: “Øh… jeg hang fast i et håndtag… så alle knapperne røg af.” Hun kigger på os som en dommer i X Factor, der lige har hørt den dårligste audition nogensinde. “Hmmm… ALLE knapper? På én gang?”

Hævn – Føtex

Senere skal vi i Føtex. Og jeg tænker: “Nu er det min tur.”  Jens går foran mig med favnen fuld af varer. Han er helt afslappet. Han aner ingenting. Jeg lister mig ind bag ham. Og så: HAPS! Jeg hiver hans shorts ned om anklerne i ét ryk.

Han står der. Med bar bagdel. Midt i Føtex. Varerne flyver ud af hænderne på ham som konfetti. Han skriger. Han hiver bukserne op igen hurtigere end nogen mand i verdenshistorien.

Og jeg står bare og siger: “Så er vi kvit.”