Det er en varm sommerdag, solen banker ned, og Jens og jeg står i haven og keder os så meget, at vi næsten begynder at vibrere. Og når vi keder os? Så tænker vi selvfølgelig: “Lad os brænde noget af!” Vi samler en kæmpe bunke blade, grene og vådt græs. Alt sammen ting, der skriger: “Jeg vil IKKE brænde!” Men det stopper os ikke. Og så siger jeg: “Skal vi ikke også tage noget fra Bo?” Og vi spurter op og snupper hans skibsmodeller, som han har brugt mange timer på at samle. Men — ned på bunken med dem.

Tænding – nu går det stærkt

Vi prøver at tænde bålet. Det nægter. Så jeg råber: “BENZIN!” Og Jens råber: “JA!” Vi tømmer plæneklipperen. Ikke nok. Så tømmer vi hans fars knallert også. Han opdager det jo nok ikke før i morgen. Nu lugter hele haven som en tankstation, der har fået stress. Vi tænder.

BOOOOOOM!!!

En stikflamme skyder op, som om vi har åbnet en portal til helvede. Vi mister næsten øjenbrynene, men vi står bare og råber: “WOOOOOW!”

Røgen – nu bliver det sindssygt

I starten er det bare flammer. Men så begynder det at ryge. Og ikke bare lidt. Det vælter ud som en sort sky fra et vulkanudbrud og driver direkte ind til nabo Hansen. Og så hører vi:

“HOST! HOST! VI HAR GÆSTER! VIL I IKKE VÆRE SØDE OG SLUKKE DET? VI KAN NÆSTEN IKKE TRÆKKE VEJRET!!!”

Vi er søde rare og artige drenge og siger: “Jo da – naturligvis. Straks.”

Vi henter fire spande vand og hælder dem på.

Og bålet siger:

“TAK FOR DET — NU RYGER JEG 10 GANGE SÅ MEGET!”

Røgen eksploderer.

Naboerne hoster, vælter stole, flygter som om der er giftgas i luften. Vi kan høre, at de kæmper for at komme indenfor, men der er lige så meget røg indenfor som udenfor.

Flugt

Vi kigger på hinanden. Vi ved godt, vi er færdige med vores hjemmebrænderi, så vi gør det eneste logiske:

VI STIKKER AF!

Vi løber, griner, hyperventilerer og håber, at Hansen ikke kommer ind til os og klager. Hvilket de ikke gjorde, da de havde travlt med at flytte fødselsdagen indenfor, selvom der utroligt meget røg indenfor. Hi hi.